Handelsbetingelser

Generelt
Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer fra og handler indgået med PC Byggemarked webshop. Enhver fravigelse af de generelle salgs- og leveringsbetingelser, kan kun ske efter skriftlig aftale med PC Byggemarked eller såfremt afvigelsen følger af dansk rets almindelige regler.
Der tages forbehold for fejl og mangler på hjemmesiden, herunder prisændringer, tastefejl, udsolgte varer og lignende.
Priser
Alle priser på hjemmesiden er kontante enhedspriser inkl. moms, told samt afgifter og ekskl. levering med mindre andet fremgår.
PC Byggemarked forbeholder sig retten til at ændre priser uden varsel.
Ved overskridelse af betalingsfristen ved salg til erhvervsdrivende forbeholder vi os retten til at debitere det forfaldne beløb med 2% i rente pr. måned samt et rykkergebyr (DKK 100,- inkl. moms pr. rykker). Varen forbliver PC Byggemarked´s ejendom indtil hele købesummen inkl. evt. renter og omkostninger er betalt.
Alle sager som ikke betales efter rykkerskrivelser overdrages til RKI A/S.
Bestilling
Alle varer i vores webshop kan bestilles og betales online. Bestilling kan ske døgnets 24 timer – 365 dage om året. Ordrer ekspederes alle hverdage i tidsrummet 10:00 – 17:00.
Privatpersoner har mulighed for at bestille varer online under telefonisk vejledning fra PC Byggemarked. Registrerede virksomhedskunder har dog mulighed for direkte bestilling via telefon eller email.
PC Byggemarked svarer gerne på henvendelser angående produkter og leveringstid inden køb.
Aftalen indgås på dansk.
Betaling
Betales med betalingskort er kunden altid sikret mod misbrug. Kunden har nemlig mulighed for at afvise en betaling, når han/hun modtager sin betalingsoversigt. Kunden har ingen selvrisiko i tilfælde af, at hendes/hans kort bliver misbrugt i en internet-butik, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem. Dermed er kunden bedre sikret end i den fysiske verden, hvor man har en selvrisiko på 1.200 kr. når ens Dankort misbruges ved brug af pin-koden.
Data som kunden sender i forbindelse med køb betalt med betalingskort er krypterede (SSL), og det er således kun PBS, der kan læse dem. Hverken PC Byggemarked eller andre har mulighed for at læse dataene.
Beløbet for varerne trækkes først, når varerne sendes fra PC Byggemarked. Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det kunden har godkendt ved købet. I vores webshop kan der betales med følgende betalingsmidler:
· Dankort, Visa/Dankort, Mastercard samt eDankort (Gebyr: 1,39 DKr + 0,1% af købssummen)
· Check
· Forudbetaling til PC Byggemarked´s bankkonto
· Kontant betaling ved afhentning. De gebyrer, der opkræves ved betaling med betalingskort, afspejler gebyrer PC Byggemarked betaler til PBS for at modtage betalingen.
Momsregistrerede virksomheder har endvidere mulighed for at forudbetale ved bankoverførsel. Det kræver dog, at der angives gyldigt CVR-nr. ved indtastning af fakturerings- og leveringsadresse.
PC Byggemarked tilbyder offentlige kunder kredit efter aftale og understøtter elektronisk fakturering.
Levering
Forsendelser pålægges fragtomkostninger efter gældende takster.
Varer leveres almindeligvis inden for den på hjemmesiden anførte leveringstid. Der tages imidlertid forbehold for udsolgte og udgåede varer samt forlænget leveringstid og leveringssvigt af varer fra vores leverandører.
PC Byggemarked sender med Post Danmark over hele Danmark (ekskl. Grønland og Færøerne).
Alle varekøb pålægges fragt i henhold til Post Danmark og  Danske Fragtmænds priser.
Leveringstiden vil normalt være Post Danmarks almindelige frister 1-7 dage afhængig af forsendelsestype.
Billeder og produktbeskrivelser
Der tages forbehold for afvigelser mellem de viste billeder, og det faktiske udseende af enkelte produkter.
Der tages forbehold for fejl og mangler i produktbekrivelser. (For nøjagtig produktbekrivelse henvises til producentens hjemmeside).
Manualer fremstår hyppigt på engelsk, og der kan ikke stilles krav om, at disse skal være på dansk. Ændringer i produktspecifikationer forekommer hyppigt. PC Byggemarked kan ikke holdes ansvarlig for evt. uoverensstemmelser mellem manualer, drivere, emballage, produktblad m.v.
Reklamationsret
For privatkunder gives efter købeloven en reklamationsret i 24 måneder på alle varer. Reklamationsretten betyder, at man som kunde kan klage over fejl og mangler ved produktet, som er opstået 24 måneder efter den dag, varen er modtaget. Det er dog en forudsætning, at disse mangler, ikke er opstået som følge af kundens fejlagtige brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd, der har medført manglen. Kunden skal reklamere indenfor rimelig tid efter manglen er konstateret. Reklamerer kunden inden 2 måneder anses reklamationen altid for værende rettidig.
For ”forbrugsvarer” som f.eks. skær, batterier og lignende, gælder det at reklamationsretten er kortere end 2 år. I disse tilfælde afgrænses reklamationsretten af varens naturlige holdbarhed, med mindre andet er anført.
Hvis kunden ønsker at reklamere over et produkt, skal varen indsendes til os på vores adresse.
Længerevarende reklamation på visse produkter vil fremgå af fakturaen.
Ved reparation skal udførlig fejlbeskrivelse samt kopi af faktura medsendes. Varer til ombytning/reparation skal så vidt muligt returneres komplet, i forsvarlig emballage. PC Byggemarked forbeholder sig ret til at kreditere varen til dens oprindelige pris.
Returvarer sendes normalt til PC Byggemarked, Nørregade 9, 6270 Tønder. Forsendelse sker på eget ansvar.
I tilfælde af returnering af en vare, hvor der ikke kan konstateres nogen fejl, forbeholder PC Byggemarked sig retten til at fakturere kunden et eftersynsgebyr på brugt tekniker tid samt forsendelse. Tilbyder PC Byggemarked udbedring af fejl/mangel ved en leveret vare, eller ombytning til en tilsvarende, er kunden ikke berettiget til at hæve handlen eller til at kræve nogen form for erstatning. PC Byggemarked er uden ansvar for enhver forsinkelse som følge af afhjælpningen eller ombytningen.
I det omfang PC Byggemarked holdes ansvarlig overfor kunden, er ansvaret begrænset til det direkte tab og omfatter således ikke indirekte tab som tabt arbejdsfortjeneste, driftstab, installations- omkostninger m.v.
For erhvervsdrivende gælder 1 års reklamationsret fra oprindelig fakturadato. Ombytning eller reparation medfører ikke, at der løber en ny 1 års reklamationsperiode.
Fortrydelsesret og returnering
PC Byggemarked yder som Forbrugeraftaleloven foreskriver 14 dages returret på fjernsalg til privatkunder regnet fra den dag kunden modtager varen. Herefter har kunden yderligere 14 dage til at returnere varen. Der er ingen fortrydelsesret for erhvervsdrivende.
For tilbagebetaling af varens fulde købspris kræves det, at varen returneres ubrugt og i væsentlig samme stand og mængde, som da kunden modtog den. Man må gerne pakke varen ud og se den, så længe den blot kan returneres i væsentlig samme stand og mængde. Afprøvning af en vare købt hos PC Byggemarked sidestilles med den afprøvning eller demonstration, der kan foretages i vores butik, og det er derfor ikke muligt at returnere en vare, der f.eks. har været benyttet til madlavning.
Hygiejneprodukter (så som støvsugere, køkkenudstyr og produkter til personlig pleje), der er taget i brug, tages ikke retur.
Produkterne skal tilbageleveres i original emballage, hvis emballagen har en værdi for varen. PC Byggemarked kan oplyse dig om emballage har en værdi for varen. Såfremt en vare returneres brugt ud over, hvad der svarer til almindelig afprøvning i vores butik foretages en konkret vurdering af varens mulige salgspris til anden kunde. Kun denne salgspris refunderes i dette tilfælde. Alle varer købt i webshoppen kan returneres i vores butik eller sendes til vores adresse:
PC Byggemarked
Nordre Industrivej 11
6270 Tønder
Forsendelse sker for kundens egen regning og risiko. Ved returnering skal kunden derfor sørge for, at varen er forsvarligt indpakket, og vi anbefaler desuden, at kunden gemmer forsendelseskvittering samt evt. track & trace nummer.
Vi modtager ikke varer sendt pr. efterkrav.Dokumentation og returformular
Kunden bedes i forbindelse med returnering af en vare vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen eller anden dokumentation for købet samt udfylde vores returformular. Kunden kan også returnere varen til os ved at nægte at modtage varen, når den leveres med Post Danmark eller anden transportør.
Hvis kunden fortryder købet, tilbagebetales købesummen ved en overførsel til kundens bank eller føres direkte tilbage til det betalingskort kunden har benyttet til betaling. Når vi har modtaget varen retur og kontrolleret, at den lever op til betingelserne for, at fortrydelsesretten kan udnyttes, fører vi beløbet tilbage til kunden. Vi bestræber os på at tilbagebetale beløbet så hurtigt som muligt og senest 30 dage efter returnering af varen.
E-markedsføring
Der udsendes ingen email-reklamer eller lignende fra PC Byggemarked uden kundens udtrykkelige/aktive samtykke hertil.
På websitet har vi en “tip-en-ven” funktion. Denne bruges til, at man som besøgende kan sende en mail til en ven og gøre ham eller hende opmærksom på et produkt hos PC Byggemarked. “Tip-en-ven” funktionen indeholder ikke markedsføringsmateriale. PC Byggemarked er dataansvarlig.
Persondatapolitik
Cookies
En cookie er en betegnelse for det forhold, at en brugers adfærd på et netværk registreres hos brugeren selv (på brugerens harddisk). På den måde ved serveren (f.eks. et websted) ved brugerens næste besøg, hvem brugeren er. Der lagres ikke personhenførbare oplysninger i en cookie, men snarere oplysninger om brugerens adfærd på et website f.eks. et indtastet brugernavn i forbindelse med login til en særlig sektion på webstedet. En cookie lagres på brugerens harddisk sammen med cachede filer. En cookie er således en tekstfil, der sendes til kundens browser fra en webserver og lagres på kundens computers harddisk. Man kan sætte sin browser til at informere om det, når man modtager en cookie, eller man kan vælge at slå cookies helt fra. I Internet Explorer slettes cookies under menuen ”Funktioner” -> ”Internetindstillinger” -> ”Slet cookies”.
http://www.pcbyggemarked.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter. Cookies bruges til at huske hvilke produkter der opbevares i indkøbskurven, når man handler på websitet.
Den dataansvarlige er PC Byggemarked.
Logstatistik
Logstatistik bruges på http://www.pcbyggemarked.dk og betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende et website har haft, hvor de kommer fra, på hvilken del af websitet dette forlades mm.
http://www.pcbyggemarked.dk anvendes logstatistik med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter samt evt. målretning af markedsføringen til den enkelte bruger.
For at kunne indgå en aftale med os via websitet skal kunden lade sig registrere med navn, adresse, telefonnummer og email-adresse.
Personoplysningerne registreres hos PC Byggemarked og opbevares i 5 år, hvorefter oplysningerne slettes.
Vi foretager registreringen af kundens personoplysninger med det formål at kunne levere varen.
Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af kundens udtrykkelige samtykke, således at man er informeret om præcis, hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor.Vi registrerer desuden følgende typer af oplysninger om den enkelte kunde:
· Hvilke varer der er bestilt/købt.
Det gør vi med følgende formål:
Oplysninger opbevares for senere at kunne finde kundens faktura med f.eks. serienumre på varer.
Serienumre skal benyttes i forbindelse med f.eks. reklamation over varer.
Vi opbevarer disse oplysninger i 5 år.
Følgende grupper af medarbejdere har adgang til de registrerede oplysninger:
Ledelsen, salg og markedsføring, samt administration og bogholderi.
Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret.
Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.
Oplysningerne videregives ikke til tredjemand.
Der registreres ingen personfølsomme oplysninger.
Som registreret hos PC Byggemarked har man altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen, og man har ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om en. Disse rettigheder har man efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til PC Byggemarked via email: mail@pcbyggemarked.dk.
Ved betalinger med betalingskort sendes kortoplysninger krypteret til vores betalingsudbyder. PC Byggemarked har ikke adgang til kundens kortoplysninger.
Force Majeure
Enhver ordre modtages under forbehold af force majeure, herunder krig, borgerlige uroligheder, naturkatastrofer, strejker og lockout, svigtende forsyninger af råvarer, ildebrand, beskadigelse af PC Byggemarked eller leverandørernes produktionsapparat, svigtende transportmuligheder, import eller eksportforhold samt enhver anden begivenhed, der hindrer/begrænser os i at levere varen.
PC Byggemarked har valget mellem at hæve handlen, hæve en del af den, eller at levere så snart hindringen for normal levering er bortfaldet. Vi friholder os for ethvert tab kunden måtte lide som følge af den manglende levering.
Kontaktinformation
Mesta Glas Syd
Nordre Industrivej 11
6270 Tønder
Telefon: 27621098
Mail: Bogholderi@mestaglassyd.dk
CVR nr.: 34 41 91 32
Selskabsform
PC Byggemarked er privat ejet aktieselskab (A/S) etableret i år 1878.
Bemærk venligst
PC Byggemarked driver ikke kun internetvirksomhed, hvorfor der også er mulighed for personlig betjening på adressen mandag til torsdag kl. 07.00-16.00. fredag 07.00 til 12.00.
Dansk lovgivning
Nærværende salgs- og leveringsbetingelser lever op til dansk lovgivning.
Tønder, maj 2018

Med venlig hilsen
Lars Olesen
PC Byggemarked